Konfirmation

Da du blev døbt, sagde dine forældre ja på dine vegne. Ved konfirmationen er det din egen tur til at sige ja til den kristne tro.
Ved konfirmationen bekræfter Gud det løfte, han gav, da du blev døbt. Nemlig løftet om altid at være der for dig. Også når du nu går fra at være barn til at være ung, for konfirmationen er det kirkelige ritual, der markerer overgangen fra barndom og ungdom.

Mange konfirmander er i tvivl, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. Men man kan ikke sætte tro på formler, så det handler ikke om at tro nok. Tro handler også om tvivl. Og så er det så heldigt, at det ikke kun er dig, der skal sige ja ved konfirmationen.

Det er nemlig først og fremmest Gud, der bekræfter at være med dig. Så man kan sige, at du ved konfirmationen ikke siger noget om, hvor meget eller lidt, du tror. Men du siger ja til at blive velsignet og til at Gud er en del af dit liv.
Du skal dog være døbt for at kunne blive konfirmeret, så hvis du ikke allerede er døbt, skal du døbes, før du kan blive konfirmeret.

Konfirmationsforberedelse

Konfirmander undervises af sognepræst Arne Holmgaard. Undervisningen foregår i Sognehuset i Ravnshøj.

Eleverne deltager i undervisningen og skal også deltage ved et antal gudstjenester og arrangementer i løbet af året.

Der vil blive lavet hyggelige og spændende arrangementer for konfirmanderne.

Kommende datoer:

Konfirmationer i foråret 2019:


St. Bededag den 17 maj  i Aasted kirke.

Søndag den 19 maj i Kvissel  og Skærum kirke.