Babysalmesang

Efterår 2018

Babysalmesang i Aasted-Skærum-Kvissel

Torsdag den 25. oktober kl. 10-11.30 starter vi et nyt hold op i babysalmesang.

Stedet for afholdelse af babysalmesang er Ravnshøj Sognehus, lige overfor skolen.

Undervisningen er gratis og strækker sig over ti torsdage.

Babysalmesang er et musikalsk tilbud til alle sognets babyer i alderen 2-11 måneder i følgeskab med mor, far eller bedsteforældre.

Hvad er babysalmesang?

Babysalmesang er en slags kirkelig babyrytmik, hvor vi synger både børnevenlige salmer og små enkle børnesange. Mens vi synger, danser vi, laver fagter, spiller på rytmeinstrumenter, leger med faldskærm og andre sjove ting, som er med til at understrege tekstens betydning eller stemning og som samtidig styrker barnets sanser og motorik. Vi lytter også til dejlig klassisk musik og blæser sæbebobler imens.

Man behøver ikke at have en fantastisk sangstemme for at deltage. Det vigtigste er at få en hyggelig og givende oplevelse sammen med sit barn og de andre deltagere på holdet, samtidig med at man bliver mere fortrolig med kirkerummet og vores dejlige salmeskat.

Kaffe og hyggesnak i Sognehuset.

Efter salmesangen vil der blive serveret en kop kaffe og lidt brød, som kirken giver. Babymad bedes man selv medbringe. Mens både børn og voksne får lidt at spise og drikke, er det tid til en god hyggesnak og måske en lille middagslur...

Tilmelding.

Tilmelding til organist Marina Bournaka: mobil 23802577 mail: minabournaka@mail.com eller kirkesanger Helle Sulbæk, mobil 40477551 mail: hellesulbaek@hotmail.com

Vi glæder os til at se jer!

Venlige hilsner

Marina Bournaka, organist og Helle Sulbæk, kirkesanger