Arne Holmgaard

Sognepræst Arne Holmgaard

Lendumvej 65, Aasted, 9900 Frederikshavn

Tlf.: 98 48 41 18

Mobil: 29872052

E-mail:arho@km.dk  

Indsat i Aasted, Skærum og Kvissel d. 13. august 2017.

Kære alle i Aasted, Skærum og Kvissel

  Pr. 1. august blev jeg ansat til at være jeres nye præst, og i søndags, d. 13. august blev jeg ved en festlig gudstjeneste i Skærum kirke indsat til at være præst her i sognene. Jeg vil kort fortælle om min baggrund.      

  Jeg er født i Tarm og vokset op på et lille husmandssted i Ganer lige vest for Skjern (byen med Skjern Håndbold!). I 1973 blev jeg student fra Vestjysk Gymnasium, Tarm (VGT), hvorefter jeg begyndte at læse teologi i Aarhus. Efter de teologiske studier har jeg været fast præst 2 steder i Danmark. I Hanning ved Skjern i 12 år og i Selde på Salling i 5 år.

  Men jeg begyndte mit aktive arbejdsliv i Etiopien i Østafrika, hvor jeg har arbejdet i alt ca. 12 år. Det var en kæmpe berigelse at bo og være medarbejde i den evangelisk-lutherske kirke i Etiopien, Mekane Yesus kirken. Hvad jeg har fået med derfra, vil jeg gerne fortælle om ved lejlighed.

  Sidste gang jeg var i Etiopien, var i perioden januar 2014-april 2016. Det sidste års tid inden jeg blev ansat her i sognene, arbejdede jeg i Bangsbostrand sogn. Nu glæder jeg mig til at komme rigtig ind i arbejdet her og lære jer og det skønne område her at kende. Jeg vil rigtig gerne i samtale med jer. Og hvis der er noget, som I har brug for en præst til, skal I endelig henvende jer til mig. Jeg kommer meget gerne på besøg til en snak mv.

  Jeg håber, vi ses rundt omkring i sognene og i kirkerne! Arne Holmgaard.

Alting har sin tid

 Den 31. Juli 2017 går jeg på pension fra mit embede som sognepræst ved Åsted-Skærum og Kvissel kirker. Da ferie og fridage skal afholdes inden, bliver min sidste arbejdsdag søndag den 4. Juni - Pinsedag. 30 år og 7 måneder blev det til. Det er underligt at tænke på, at så mange år er gået. Og de er faktisk gået hurtigt. Et helt liv. Så mange, mange ting jeg har fået lov til at opleve. Smukke ting, glædelige ting, sørgelige og triste begivenheder. De første tre måneder jeg var ansat havde jeg 18 begravelser. Og når man kommer lige fra universitetet så er man aldeles uforberedt på hvordan det skal gribes an. Universitetet er nemlig ikke nogen præsteskole. Der lærer man at læse hebraisk og græsk, har undervisning i dogmatik, homiletik og filosofi og en del andre fag. Først når man står som ganske nyudklækket præst skal man til at lære at fungere som præst. Og man får hjælp fra forskellig side. På de næsten 31 år har jeg haft henved 900 konfirmander. Mange, mange barnedåb og vielser og rigtig mange bisættelser og begravelser. Jeg har fået lov til at komme ganske tæt på rigtig mange familier. Og det har i alle tilfælde været en berigelse for mig. Jeg er dybt taknemmelig for at man har kunnet bruge mig. Egentlig har jeg aldrig følt at jeg var på arbejde - for jeg elsker mit arbejde - at snakke med andre mennesker i forskellige sammenhænge. Det bliver man aldrig træt af når man er mig. Jeg har ikke overrendt nogen i mine tre sogne. Og det er med vilje. For jeg fandt meget hurtigt ud af da jeg blev ansat her som sognepræst, at her ville jeg blive min tid ud. Og så skal man ikke - ifølge min opfattelse - være synlig og tilstede i alle mulige sammenhænge. Man har altid kunnet få fat på mig - men mennesker i dag er desværre meget tilbageholdende med at ringe til præsten hvis man bare trænger til at få en snak eller lidt selskab. Det ville være ønskeligt om man kunne have det sådan, at man ringede til præsten når man havde brug for ham - lige som man ringer til lægen når det er lægen man har brug for. Og det er ganske uoverkommeligt i vore dage selv at være opsøgende og tage rundt i sognene for at aflægge visitter. For hvor skal man begynde og hvor skal man ende? Rigtig mange hjem står åbne for en. Alle mennesker er så venlige og imødekommende. Og netop de forhold gør at man på en måde blive lidt handlingslammet. Man vil så gerne det hele - men dagligdagene er i forvejen fyldt med kontorarbejde og forskelligartede pligter. Og så bliver det ofte ikke til noget med husbesøgene. Da jeg fik nys om at den tidligere hospicepræst ville holde med at være præst på Hospice Vendsyssel, var jeg hurtig til at lade provsten forstå at kunne man bruge mig i den funktion - så ville jeg rigtig meget gerne. Den 1. oktober 2013 trådte jeg da forsigtigt indenfor i den forunderlige og fantastiske verden som Hospice Vendsyssel er. Nu var jeg også hospicepræst. Det er noget jeg altid har brændt for. Det var en hjertesag for mig. Og jeg blev utrolig dejligt mødt og modtaget af alle som arbejder der - både det faste personale og de mange frivillige. Selve huset - Hospice Vendsyssel - er utrolig smukt. Det er velindrettet, lyst og venligt. Man mærker straks når man går ind gennem indgangsdøren, at man bevæger sig ind i en anden verden. Alle 9 patientstuer har den smukkeste udsigt ud over havet. Og hospicepersonalet bærer kærligheden fra stue til stue. Man kan kun føle sig overordentligt godt tilpas på Hospice Vendsyssel også selv om man er der på grund af en uhelbredelig og dødelig sygdom. For man føler sig som patient set, forstået og favnet af alle. Mine tre trekvart år på Hospice Vendsyssel har i den grad beriget mig. Jeg vil savne at have min gang der samt alle de mange fantastiske mennesker som udgør Hospice Vendsyssel. Jamen hvorfor holder jeg så før tid? Fordi jeg føler, at nu er tiden inde. Jeg er 65 og kunne godt fortsætte 5 år mere. Men - jeg har nu i næsten 31 år haft at gøre med død og begravelse og mennesker der er kede af det og de sidste tre trekvart år på Hospice Vendsyssel har været meget intense. Alle oplevelser lægger sig jo lag på lag inde i mig og bliver en del af mig - og jeg kan mærke at jeg nu snart ikke kan rumme mere. Derfor er det et forsøg på rettidig omhu at holde nu.  Samtidig fandt vi huset hvor vi gerne vil bo - efter tiden i præstegården. Vi har købt hus i Manna. Det er også ude på landet. Vores have grænser op til en kornmark og lige bag den flyder Ryå - Vendsyssels største og længste å. Det er en meget fiskerig å hvor jeg i fremtiden vil tilbringe megen tid med lystfiskeri efter opgående store havørreder og laks. Desuden bor vi nu kun 10 minutters kørsel fra den flotteste og dejligste badestrand ved Vesterhavet: Saltum strand. Vi bor lige ved kanten af Store Vildmose og der er meget fladt og med et udsyn uden lige. I efteråret oplevede vi kæmpe flokke af svaner og gæs som landede på engene omkring os. Da kunne vi om aftenen når mørket sænkede sig høre svaner og gæs kommunikere højlydt med hinanden. Det var hyggeligt. Fra vores stue kan vi se lige op på Thise bakker, hvor Thise kirke ligger øverst. En fantastisk dejlig egn, søde naboer - vores nye liv. Tak for 30 dejlige år, som jeg vil tænke tilbage på med stor glæde. Erik Colding Thaysen